Al magt til mig

Jeg har besluttet at jeg ved førstkommende lejlighed vil overtage verdensherredømmet. Det er egentligt en gammel plan, som jeg imidlertid ikke lige fik gjort noget ved, på grund af overvældende mængder vasketøj og et internet der dragede som en anden Møghe.

Men nu skal det være! Ved førstkommende lejlighed overtager jeg verdensherredømmet og indfører ordentlige forhold i det her morads af forsinkede busser, seksuelt frustrerede pandaer, reality tv og rullekebab der sammenlagt også er kendt som Planet Jorden.


- Først og fremmest skal vi have erstattet alle radioværter i hele verden med Alan Rickman. Det er underordnet at han ikke kan det lokale sprog, han kunne sidde og læse op fra en busplan hvis det skulle være, jeg ville stadig smelte.

- Dernæst ville jeg forbyde artiskokker. Det er en tåbelig opfindelse. Og grim.

- Alle rådhusklokker skal spille Monty Pythons Philosopher's Beer Drinking Song hver dag klokken tolv.

- Folk vil lære at forstå at der ikke er noget der hedder peach. Heller ikke selvom det tilsyneladende lyder trendy. Peach er lyserødt. Dine vægge er lyserøde. LYSERØDE!



...


Ja. Det er planerne so far. Der vil komme mere til senere, efterhånden som det lige falder mig ind. Det er mig der inden i Dansk Politik.

Porre polka

Iiih, jeg har fundet en næsten ti minutter lang sekvens af porre-polkaen på youtube! Den måtte jeg lige dele med jer! Loituma ftw!



Nåja, og så har jeg ændret indstillingerne her, så man kan skrive kommentarer til mine indlæg - Det var lige noget jeg havde overset. :D

At have eller ikke at have have

Jeg ville virkeligt ønske at jeg havde en have, men så heldig er jeg altså ikke. Ifølge min lejekontrakt har jeg godt nok både en forhave og en baghave, men nu har jeg boet her i snart syv år og jeg har stadig ikke haft held til at lokalisere de omtalte haver!

Istedet er jeg belemret med et større område foran huset, hvor der er en ret voldsom vækst af mælkebøtter, dræbersnegle og et par (for mig) ukendte arter ukrudt.
Bag huset er det endnu værre, der er der anbragt adskillige meterhøje tidsler der gør det umuligt at nå hen til det blommetræ som jeg ved burde være der et sted. Jeg mener også at der er nogle roser et sted, men det kan da ikke være de der tre meter høje gevækster der er væltet hen over plænen?

For et par år siden blev jeg også overfaldet af en meget ondsindet gevækst med pigge på, der foretog et frontaltangreb på mig, mens jeg forsøgte at save det over med en gammel rusten nedstryger. Jeg fik gennemboret højre f**k finger af en pig, så jeg måtte gå med skinne på i flere uger. Siden har jeg ikke rigtigt turdet gå derud efter mørkets frembrud, af frygt for at dens efterkommere stadig lurer derude og tørster efter hævn.

Det ser frygteligt ud, og det ville have været endnu værre hvis ikke min rare nabo af og til klippede hækken og slog græsset i forhaven. Jeg gad virkeligt godt at jeg havde interessen og lysten til at gøre noget ved det, for det kunne jo være fantastisk at sidde og grille ud i haven en varm sommeraften - men desværre blev grillen væk i junglen forrige år, så det er ikke rigtigt blevet til noget.

Men nu har jeg allieret mig med en gartner som kommer forbi lige pludseligt og fjerner alt det der grønne noget og erstatter det med granitskærver og sten. Så skal der grilles!

Fordækt fjerkræ

Jeg har altid godt kunnet lide fugle, så jeg har for vane at holde et par stykker indespærret i min stue. Generelt kommer vi meget godt ud af det med hinanden, mig og fuglene - Jeg giver dem kost og logi og driller dem når jeg keder mig, til gengæld smider de deres fjer over det hele, skider på mine gardiner og larmer infernalsk, vedholdende og konsekvent hver gang jeg har tømmermænd.


Men det er ligesom om at jeg ikke altid har været lige heldig med det fjerkræ jeg vælger at lade flytte ind. Der sker skumle og fordækte ting i deres nærhed.

For et par år siden gik jeg og tullede rundt i lejligheden mens jeg drak morgenkaffe, så fik jeg øje på fuglen og tænkte at jeg da lige ville være rar og give den et stykke salat. Så jeg fattede et stykke salat og gik hen til buret, fløjtede lidt og satte salatbladet fast. Fuglen kiggede på salaten, kiggede på mig, sagde pip og faldt død af pinden.
Siden den dag har jeg ikke turdet give mine undulater salat - for det kan jo umuligt have været mit morgenhår og ditto ånde der skræmte den ihjel ... eller kunne det? Tanken kunne ikke rigtigt slippe mig igen, måske var synet af mit fjæs simpelthen bare for meget for de stakkels, sagesløse fugle?


I dag da jeg gik forbi fugleburet valgte den ene af mine fugle at lave nøjagtigt samme stunt. Karl sagde simpelthen pip og kastede sig frådende og stendød ned i bunden af buret. Først troede jeg at det var mig igen - at jeg simpelthen havde slået den ihjel ved min blotte tilstedeværelse. Og hvordan skulle jeg nu få forklaret Knægten at jeg havde slået endnu en fugl ihjel?


Men så slog det mig ... Frank, den døde fugls makker! Sad han ikke bare der og fløjtede? Sad Frank ikke bare der og hakkede glad og tilfreds i en stump gulerod som om intet var hændt? Dens cellekammerat igennem mange, mange måneder havde lige taget biletten og han sad bare der og så fornøjet ud på sin pind!? Har jeg næret en slange ved min barm? ... En skurkagtig fugl på min skulder?


Jeg vil holde øje med Frank fremover, meget nøje. I know what you did this morning!