Det er mig der er inden i Anders And. Sådan ser det i hvert tilfælde tit ud. Min gæld er garanteret lige så stor (jeg har ikke gidet regne efter) og mit held har det med at lave vilde udsving, fuldstændigt som Anders.
Jeg har ingen matros hat, jeg går ikke rundt med bar røv og heldigvis har jeg ikke tre irriterende spejdere til at fise rundt i huset, men ellers er ligheden slående.
Når Knarhvorn dumper affald i Anders have, så jubler anden over at han sådan har fået foræret starten på en ny kompostbunke. Way to go Anders! Dét er den rigtige indstilling! Sådan skal livet leves! Vend det negative til noget positivt.
Det skal den undelyneme være mit nye motto: Livet er en kompostbunke.
Det er bare en skam at Anders kun holder optimismen kørende et par sider, før han går fuldstændigt grassat på naboen … Jeg vil prøve at se om jeg kan gøre det lidt bedre. Hvem ved, måske kan jeg rent faktisk få held med at få noget brugbart ud af den bunke lort nogen har smidt i min forhave.
